Hasselnødde-chokolade smørepålæg produceret på 60% italienske hasselnødder fra Piemonte, 30% sukker og 10% usødet kakao. Nøddecremen indeholder ingen konserveringsmidler, tilsætningsstoffer eller palmeolie.
Virksomheden Fratelli Durando blev etableret i 1884, og stifterens tipoldebørn Alessandro og Sara som bor midt i plantagerne, har siden 2008 produceret I.P.G certificerede hasselnødder og den fantastiske nøddecreme.
Denne Nocciolata er en helt anden oplevelse end de almindeligt kendte nødde-chokolade cremer. Brug den på et stykke friskbagt brød, som topping på kager, som kagefyld, over is, til pandekager - og nyd den rene smag af hasselnødder og chokolade.